Det er jo helt utroligt!

I wanna

I wanna do more. I feel explosive with all these impressions.
I wanna love more. I wanna scream more. I wanna wear more clothes. And less.
I wanna make love more. I wanna talk more. And louder. I wanna drink more.
I wanna be more happy. I wanna run more. I wanna touch people more.
I wanna write more. I wanna get published. I wanna take of the mask.
I wanna change. I wanna stay the same. Stronger. I wanna want the world.
I want you!

Delirium

Jeg svæver i en diffus trance, hvor tankerne bliver så høje som råb i forsøg på at nedbryde den ydre tavshed. Jeg skriver og skriver, brudte tanker, der flyder sammen trods mine forsøg på adskillelse i form af tusinde sider knoglehvidt papir. Jeg mister evnen til at dømme kvalitet frem for kvantitet. Mister herredømmet over mit eget tankekort, farer vild i min hjernes kringlede, snoede labyrinter af overgroet fantasi.

Jeg sætter musik på og skruer voldsomt højt op for at beholde et ydre fikspunkt, men ensomheden gør den skinger og hvert trommeslag gør mig forskrækket.

Min enspændereksistens reduceres til de ord, jeg desperat fæstner til virvaret af flyvske ark og papirfly med krøllede næser. Og de kan ikke flyve og jeg kan ikke lande.

Jeg kommer ikke ud, for det ser altid ud som gråvejr fra mine vinduer. Om natten kan jeg ikke sove, mørket bider og kulden kradser, så jeg svøber mig i nussede tæpper og drikker mere kaffe.

"I joined the show because I hoped, she would watch it."

Tavse skrig

De skriger tavse skrig, kun hinanden kan høre,
Forventer respons, men lyden forbliver i det indre øre.
De ender som ensomme eksistenser, trods de stadig hungrer efter hinanden.
((M&M er konstruktivt og skrøbeligt))

I Paris' slanke gader

I Paris' slanke gader stavrer jeg rundt på skrøbelige tårnhæle. Brostenene holder mig fast. Jeg stopper på caféer og drikker kaffen sort, græder beske tårer i de bitre kopper. Gadelygterne indrammer mig i sekunder, som en søgelygte. Men de søger ikke, og slet ikke efter mig.

Seinens overflade er blank og mørk som et midnatsspejl. Lygterne spejles i gnistrende gengivelser. Det ligner freden.

Det er sex!

Jeg foragter det…

Dine gentagne forsøg på at udklæde uhyrligheden og ustyrligheden som noget smukt.

Din forståelse af, at dette er samlebar samtidskunst, og ikke dyrisk samvær med en ækel dunst.

Din tro på, at vores ustyrlige drifter og negle nedbidte af begær bør rammes ind og lovprises.

Han døde med vodka på læberne og tårer i øjnene.

Spasmerne tog over og gennemrullede hans arme. Ratatatata i hans fingre. Da han endelig fandt flaskerne i skabet, klirrede de voldsomt i hans favn. Han frygtede, de skulle knuses i hans arme, men han kunne kun frembringe en gyselig grimasse af et grin. Han fandt sofaen og dumpede ned på den med en faretruende klirren. Skruede krampagtigt låget af og mærkede den svidende, sprittede væske løbe ned gennem sit mishandlede spiserør.

Og han kunne mærke det skvulpe på bunden af mavesækken.

Love came and took you by surprise one sunday morning.
No one has seen you since.

- 'Goddamn your Fingers' af Choir of Young Believers.

Blitzzzzz

Jeg bliver snart den stolt ejer af dette:
Canon EOS 1000D
Og det bliver lækkert.

Indtil videre må jeg nøjes med at låne et Canon EOS 400, som ikke at forglemme også er super godt.

Down, down, down

Alice falls down the rabbit hole and her dress poofs up like a parachute
Alice: "Well, after this I should think nothing of falling down stairs."

DARLING

Marilyn Monroe

Drømme udenfor byen - Digt

Drømme udenfor byen

Vi er ensomme mennesker,

I en skov af lygtepæle.

Bilernes blege søgelys finder aldrig hvile.

Vi er hvert vores eget væsen,

Uforståelige for hinanden.

Sårbare og sarte i den osende sky,

Vi kalder Jorden.

Vi er tabte og forladte.

Alle som en.

Ingen bånd at kappe og ingen røde tråde.

Forvildet må vi gå,

Og indånde vores egen CO₂,

Blandt vragede cykler, metalstel og betonæsker.

Og ikke mindst hinanden.

Tegninger

Jeg har i lang tid været ekstremt inspireret af historien, tegnefilmen og senest spillefilmen Alice in Wonderland. Siden har jeg opdaget kunstneren Julie Nord, der tegner kryptiske mønstre og motiver af piger, dukkevogne, eventyrdyr, øjne og meget andet mystisk.

Al den inspiration og min egen kreativitet kulminerede i følgende tre tegninger:

Down the Rabbit Hole

In the forrest

Postcard from the past

Coming up og dav dav!

Hej derude!... Eller hej til mig selv.
Man ved jo ikke, med denne slags sider, om man 'taler' til et ivrigt publikum eller med sig selv.
Nogen siger, det er det første tegn på vanvid, at tale med sig selv - Jeg tror nu, det er sundt.

Nå, jeg ville egentlig ikke skrive en hel masse lige nu.
Jeg havde det bare skidt med at efterlade bloggen helt tom.

Jeg lover, at jeg snart poster en masse, jeg har mange ideer!
Men nu vil jeg sove.

Godnat derude - Eller til mig selv!