Det er jo helt utroligt!

I wanna

I wanna do more. I feel explosive with all these impressions.
I wanna love more. I wanna scream more. I wanna wear more clothes. And less.
I wanna make love more. I wanna talk more. And louder. I wanna drink more.
I wanna be more happy. I wanna run more. I wanna touch people more.
I wanna write more. I wanna get published. I wanna take of the mask.
I wanna change. I wanna stay the same. Stronger. I wanna want the world.
I want you!

Delirium

Jeg svæver i en diffus trance, hvor tankerne bliver så høje som råb i forsøg på at nedbryde den ydre tavshed. Jeg skriver og skriver, brudte tanker, der flyder sammen trods mine forsøg på adskillelse i form af tusinde sider knoglehvidt papir. Jeg mister evnen til at dømme kvalitet frem for kvantitet. Mister herredømmet over mit eget tankekort, farer vild i min hjernes kringlede, snoede labyrinter af overgroet fantasi.

Jeg sætter musik på og skruer voldsomt højt op for at beholde et ydre fikspunkt, men ensomheden gør den skinger og hvert trommeslag gør mig forskrækket.

Min enspændereksistens reduceres til de ord, jeg desperat fæstner til virvaret af flyvske ark og papirfly med krøllede næser. Og de kan ikke flyve og jeg kan ikke lande.

Jeg kommer ikke ud, for det ser altid ud som gråvejr fra mine vinduer. Om natten kan jeg ikke sove, mørket bider og kulden kradser, så jeg svøber mig i nussede tæpper og drikker mere kaffe.

"I joined the show because I hoped, she would watch it."

Tavse skrig

De skriger tavse skrig, kun hinanden kan høre,
Forventer respons, men lyden forbliver i det indre øre.
De ender som ensomme eksistenser, trods de stadig hungrer efter hinanden.
((M&M er konstruktivt og skrøbeligt))

I Paris' slanke gader

I Paris' slanke gader stavrer jeg rundt på skrøbelige tårnhæle. Brostenene holder mig fast. Jeg stopper på caféer og drikker kaffen sort, græder beske tårer i de bitre kopper. Gadelygterne indrammer mig i sekunder, som en søgelygte. Men de søger ikke, og slet ikke efter mig.

Seinens overflade er blank og mørk som et midnatsspejl. Lygterne spejles i gnistrende gengivelser. Det ligner freden.

Det er sex!

Jeg foragter det…

Dine gentagne forsøg på at udklæde uhyrligheden og ustyrligheden som noget smukt.

Din forståelse af, at dette er samlebar samtidskunst, og ikke dyrisk samvær med en ækel dunst.

Din tro på, at vores ustyrlige drifter og negle nedbidte af begær bør rammes ind og lovprises.